Forside > Hvor bor vi > Odense
– Vil du komme i form og samtidig blive smidig, føle dig feminin og beherske din egen krop på en ny, sjov og anderledes måde – ja så er PoleFitness lige dig! Vi tilbyder poledance, udstræk, chairdance, aerial hoop, twerk, yoga, aerial yoga, selvtræning når det passer dig, polterabends, og meget mere.
“Der er plads til alle – både trænede og utrænede, unge som ældre.”
– Vores instruktører spænder vidt i alder. Og det samme med vores medlemmer.”
– Så kom afsted og prøv pole hos os. Vi står klar til at tage rigtig godt imod dig.

Sara er daglig leder, samt studiets SoMe manager, så det er både hende du møder i studiet og på de sociale medier.
Sara arbejder derudover som sagsbehandler, hvor hun graver meget i tal og ydelser.
Hun elsker at komme i studiet, både for at koble af og være i selskab med en masse dejlige mennesker, som kun hepper på hinanden.
Sara underviser i level 2 og ben-udstræk. Hun elsker at følge med i elevernes udvikling og hjælpe dem med at opnå de mange små succeser, som i sidste ende skaber de store.

Maria startede sin rejse hos iPole i 2017, og har dyrket pole on/off siden da. Undervejs har hun også forelsket sig i Arial Hoop, som hun nu også bruger en masse timer på. Når hun ikke leger med flotte linjer i polen eller hoopen, arbejder hun som jurist hos Finanstilsynet.
Maria elsker fællesskabet i studiet, og at følge elevernes udvikling og fejre de små sejre undervejs.
Maria er pt. på barsel.
